Ballettøsen

2 år og ofte kysset

Yndlingssang

Pjerrot sagde til månen
lys nu hvid og klar
indtil dette brev
jeg færdigskrevet har
husk det er Pierette
som jeg skriver til
om min lille kone
hun nu være vil

Og i månens stråler
Pjerrot sad og skrev
han var fjorten dage
om det halve brev
inden han var færdig
kan du nok forstå
så var månen borte
sådan kan det gå

Lækker, lækker

Jeg har lært noget nyt. Altså flere ting:

- Slå kolbøtter! Det er rigtig skægt. Men hvorfor kan de voksne kun slå kolbøtter på puder???
- Hoppe. Jeg flyver! 3 cm over gulvet.
- Sige lækker, lækker og gnide mig selv på maven. De voksne ved ikke, hvem som har lært mig det. Men de griner af mig.
- Putte dukke Nanna og synge godnatsang
- Læse højt af min yndlingsbog helt selv
- Snakke som et vandfald
- Skubbe barnevognen (den store) på plads. Men ellers er jeg ret dårlig til at rydde op.
- Vaske op. Plastikting, altså.
- Kysse drenge. Hvorfor hyler de sådan?

Abenumse

Jeg har været i zoo med mor og far. SÅÅÅÅ sjovt.
Vi så elefanter, spiste frokost ved næsehornet, bankede på vinduet til slangerne (faaarligt) og endelig, endelig kom vi ind til chimpanserne. Her lå den store han til skue midt i det hele, med røven lige ud i hovedet på os. Jeg spurgte mor, hvad det var? Og så sagde mor det sejeste ord:

ABENUMSE

Så nu siger jeg det hele tiden. Far siger jeg ikke må sige det mens vi spiser, men så hvisker jeg det bare.

Abenumse.

Det Dagmar

Jeg har fået et nyt idol. Det Dagmar. Dansemyggen Dagmar. Hun er bare det sejeste, der findes. SÅ smuk i sin fine gule kjole og blå øjenskygge og smarte kasket.
Far har også købt en kasket til mig. Den kan jeg godt lide at have på. Især når jeg danser ligesom Dagmar sammen med mor. Op på tå og armene over hovedet og så dreje fint rundt. Jeg kan godt dreje rundt, bare ikke på tå endnu. Det kan kun mor og Dagmar.
Dagmar er kæreste med Egon, som er en cykelmyg. De er gode venner med Mini, som også er lidt sej. Han kan spille på trommer.
Når jeg er rigtig, rigtig heldig, må jeg se Dagmar på fjernsynet. Faktisk ser jeg kun Dagmar, så når jeg ser fjernsynet siger jeg bare; Det Dagmar. Faktisk siger jeg Det Dagmar til ret mange ting. Så mange ting at hvis pepe og meme køber en båd skal den hedde Dagmar. Og mor vil gerne have en lillesøster som hedder Dagmar.
Jeg vil bare gerne have en veninde som Dagmar. Hun er så smuk og sej.

Sjov!

Ja jeg er måske ikke verdens flittigste blogger. Men jeg altså ikke haft tid. Mor og jeg er nemligens flyttet til Gilleleje, op til meme og pepe. Sjooov. De har fået gyng-gang og tragtår og barnevogn til dukke Nanna. Vi spiser aftensmad midt om eftermiddagen, siger pepe, men det gør vist ikke noget. Så smiler jeg bare til ham og siger hej hej pepe og så er han slet ikke sur alligevel. Faktisk må jeg altid gerne sidde på skødet af ham, også når han siger jeg ikke må larme og slet ikke smage.
Jeg elsker at smage. Alt det mor og far og meme og pepe spiser er interessant, synes jeg. Så plager jeg, siger mor. Rødvin på bordet? Mage, mage, mage, mor? Nej, Sophie, siger mor og forsøger at se streng ud. Men jeg har luret dem. Jeg siger bare tak for mad og hopper ned og smyger mig over til pepe eller far. Og så smiler jeg lidt og blink-blink og ser så sød ud. Det synes de er ret svært. Men hvis mor eller meme er der så skælder de far og pepe ud og så får jeg slet ikke noget. Kvinder, altså.
Jeg elsker også at dufte til og smage på krydderierne. Så sidder jeg oppe på køkkenbordet mens mor fortæller og skruer låget af. Oregano, karry, paprika. Salt er min favorit, men der er mor altså streng. Det må jeg ikke få så meget af, selvom jeg eeeelsker det på kartofler. Så nogle gange stiller jeg mig bare op i min stol og tager selv. Det kan de da ikke have noget imod?
Mor kalder jeg faktisk ikke mor mere. Nu er jeg en stor pige, og det betyder at jeg forstår alt hvad de siger. Så nu har jeg regnet ud at hun i virkeligheden hedder mig eller nogle gange jeg. Så det kalder jeg hende. Forleden dag sad jeg og gyngede - eller rettere, Mig skulle skubbe, ikke. Så jeg kaldte på hende; Mig, mig, mig - gyng-gang! Hun er ikke for kvik, hende Mig, for hun forstod ikke helt først at jeg kaldte på hende. Mødre, altså.
Ellers synes jeg selv at jeg er blevet ret sej til det der med kommunikation. Jeg kan snart sige alle ordene i Min lille bitte bog om ordene, og jeg kan selv læse højt fra mine Bamse & Kylling bøger. De voksne forstår ikke altid hvad jeg siger, men heldigvis er dukke Nanna klogere.
Så snakker jeg med moster og mormor og morfar på Skype, det er så smart fordi man også kan vise hvor god man er til at danse og hoppe. Og kysse mormor og give morfar high-five. Sjoov.

Til mine fans

At last!
Jeg troede aldrig, mor ville gå med til det. "Det er du ikke gammel nok til". "Først når du bliver 5 år". "Nej Sophie, det har vi ikke råd til lige nu." Men jeg er den sejeste plager, at I bare ved det. Hun gav sig til sidst, den gamle havheks. :-)
Så nu har jeg min egen blog, hvor jeg kan lægge billeder ud, linke til latterklip på youtube og filosofisere over livet. Totalt nice, siger jeg bare. Woohoae, duuduut og gampadagang.
Følg med her på siden, der kommer snart billeder og film fra skiferien. Jeg har lært at kælke!
Knuzzer Sophie