Vi har været til barnedyk i dag. Altså - det voksne kalder barnedåb.
Mor fortalte at Victoria skulle døbes og pegede op på det store badekar. Deroppe - der skal hun have vand i håret. Kig op! svarede jeg. Man skal kigge op når man får vasket hår. Ellers får man sæbe i øjnene og det er ikke spor sjovt. Nå men mor fortalte videre at så skal Victoria hedde Victoria og det er jo noget pjat for alle babyer hedder Asta. Og så kiggede vi på badekarret og så tænkte jeg at nu måtte jeg forklare mor lidt om verden.
Mor - babyen skal dykke. Det gør man når man bader og har hovedet under. Så dykker man. Victoria dykker, mor. Dykker.
Jeg kan godt lide barnedyk. Så får man kage og må lege med de andre børn og spise god mad med onkel Peter som egentlig hedder Søren men ligner Peter. De er brødre, siger far, men det ved jeg ikke hvad betyder. Jeg er heldigvis ikke brødre med nogen for det lyder kedeligt. Tænk hvis man skal dele noget. Det er Sophies balloner!
søndag den 18. januar 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar